16.12.04

Eksamen

Min eksamen i Digital kultur og sociologi ligger d. 4. januar. Jeg har stadig kun læst én tekst op... Men i dag går jeg ud og køber Gerimax og så er jeg sikker på at mit liv vil ændre sig drastisk :)

Jeg skal op sammen med Line i den synopsis vi afleverede for snart en måned siden. Den handler om Ramona Jürgens, en handicappet pige, som i online-verdenen There gik under navnet Mona Cyclona indtil hun døde for ca. et år siden. Vi har lagt mest vægt på identitetsdannelse og identitetsleg, men kommer nok ikke udenom at tale om communities - hvad der danner og opretholder dem.

Som nævnt har jeg ikke læst så meget til eksamen (hvad er det egentlig jeg bruger min tid på...?), men efter mødet med Line i går kan jeg godt se på det hele at jeg bliver nødt til at komme i gang. Vi skal lave et oplæg til eksamen, og har besluttet at jeg går i gang med at skrive om krop og bevidsthed/ det virkelige og det virtuelle/ RL og VR og hvordan de hænger sammen med hinanden og med identitetsdannelse. Lidt stort slået op, men vi skal også bare trække nogle temaer op til diskussion. Det gør jeg bl.a. på baggrund af artikler af Julian Dibbell og Johan Fornäs. Jeg glæder mig faktisk til det, for det er et emne jeg synes er super spændende. Hurra for eksamener som man godt gider gå til! :)

0 Kommentarer:

Send en kommentar

<< Tilbage