Computerspil
Var til julefrokost i går med den hårde kerne på DKM. Henover snapsen fik jeg brokket mig lidt over at mange ting på ITU handler om computerspil. Computerspil interesserer mig nemlig ikke det fjerneste! Jeg kunne faktisk ikke være mere ligeglad. Men så var det at min medstuderende Anders spurgte mig om jeg spillede computer selv. "Nej" spruttede jeg hånligt. "Hvordan kan du så vide at du synes det er uinteressant?". "Øhhh"...
Hvorfor synes jeg computerspil er uinteressant? Hvad ved jeg egentlig om det? Pludselig fik jeg en fornemmelse af, at de tanker jeg har gjort mig om computerspil bygger på fordomme - billeder af drenge der sidder indenfor, nede i en kælder med sorte affaldssække tapet for vinduerne. Blegfede små hormondyr med pizzafedtet dryppende fra hagen. Dette er givetvis en del af sandheden, men der må også være en anden side af historien.
Så nu har jeg meldt mig til kurset Computer Game Culture. Jeg er ikke sikker på at jeg får tid til at gennemføre det, da mit 16-ugers projekt med Line kræver at jeg tager IT og læring, og ITUs fordelingskrav kræver at jeg tager et konstruktionsfag og jeg vil gerne have Lyd i digitale produktioner, da det nok er sidste gang det bliver udbudt. Men min interesse er i hvert fald vakt :)
Hvorfor synes jeg computerspil er uinteressant? Hvad ved jeg egentlig om det? Pludselig fik jeg en fornemmelse af, at de tanker jeg har gjort mig om computerspil bygger på fordomme - billeder af drenge der sidder indenfor, nede i en kælder med sorte affaldssække tapet for vinduerne. Blegfede små hormondyr med pizzafedtet dryppende fra hagen. Dette er givetvis en del af sandheden, men der må også være en anden side af historien.
Så nu har jeg meldt mig til kurset Computer Game Culture. Jeg er ikke sikker på at jeg får tid til at gennemføre det, da mit 16-ugers projekt med Line kræver at jeg tager IT og læring, og ITUs fordelingskrav kræver at jeg tager et konstruktionsfag og jeg vil gerne have Lyd i digitale produktioner, da det nok er sidste gang det bliver udbudt. Men min interesse er i hvert fald vakt :)
skrevet af Sidsel Marie d. 12.12.04
5 Kommentarer:
Jeg spillere heller ikke meget. Prøvede dog Half Life 2, og blev nødt til at eje, og gennemføre det! Tror meget det handler om, at give det en chance, ganske som du gør, og tage det for hvad det er: Et underholdninsmedie som du kan lægge fra dig når du vil.
Morten Brunbjerg
Computerspil er et medie ligesom film eller musik. Det er bare nyere.
De første spillefilm, der blev lavet, var ikke ret gode. (Man kan sige, at de var banebrydende og alt muligt andet, men hvis du sætter dig ned og ser dem, vil du sikkert kede dig alligevel.)
Vi kan ikke høre det første musik, der blev lavet, idet der ikke fandtes teknologi til at optage det. Men jeg vil vove at påstå, at det garanteret kun er musikforskere, der ville gide lytte til det i længden, hvis man pludselig på mirakuløs vis fik mulighed for det.
Det første kommercielt tilgængelige spil var Pong. Det er meget sjovt at spille i fem minutter, men det bliver altså hurtigt kedeligt.
Hvorfor skriver jeg alt dette? Fordi jeg vil frem til, at computerspil stadig er et medie i rivende udvikling. Du kan sagtens se en fem år gammel film og synes, at den er god. Men et fem år gammelt computerspil vil virke håbløst forældet.
Som teknologien udvikler sig, bliver spillene mere og mere avancerede. The Sims var banebrydende fordi det brød med de gængse genrer, og det var dermed også med til at få en bredere målgruppe (f.eks. piger -- meget firkantet sagt) til at spille computerspil. Jeg tror at fremtiden har meget at byde på for det computerspillene, som jo faktisk er det medie, der er i størst vækst af dem alle.
For øvrigt... Her er et fedt spil, man kan muntre sig med, hvis man f.eks. er i gang med at skrive en opgave og vil gøre hvad som helst for at undgå at arbejde... :-P
http://www.homestarrunner.com/disk4of12.html
Hej Mikkel
Jeg blev umiddelbart overrasket over at du omtaler computerspil som et medium, men når du sidestiller det med musik og film kan jeg godt se hvad du mener.
Vi er vant til at tænke på medier som noget, der står imellem os selv og afsenderen (fx fjernsynet eller internettet). Men hvor går grænsen egentlig mellem medium og indhold? Er der nogen reel grænse? Et medie kan vel også være en betydningsbærer - noget hvor "indholdet" er en betydning eller et budskab - og det er vel stort set alting... Men på den anden side er det måske frugtbart at skelne mellem hvad, der er medium og hvad der er indhold? Der er ingen pointe i at have et begreb, der rummer alt...
----
Underholdning
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Underholdning er kunsten at holde mennesker beskæftiget på en måde så de har det sjovt.
Underholdning bliver tit formidlet gennem et medie som for eksempel tv, radio, teater, tegneserier eller andet.
Se også spil, cirkus, sight-seeing.
----
Medie er ikke noget særligt præcist ord til formålet, men jeg kan ikke komme på et bedre.
Mediet er "det", der står mellem afsender og modtager. Altså er avisen, radioen, fjernsynet medier. Så langt er alle vist enige.
Når det kommer til computeren synes jeg, det er en smule mere problematisk at definere. For computeren er den fysiske grænseflade mellem afsender og modtager, men computeren får jo sine informationer mange forskellige steder fra. Det virker for simpelt at sige, at computeren er mediet, hvis jeg på samme tid hører mp3'er, læser noget på internettet og har en cd-rom, f.eks. et leksikon, åben.
Men du har ret i, at jeg er for upræcis i at skelne mellem medie og indhold.
Hvordan definerer man egentlig et computerspil? Hvad er det, der gør, at Excel ikke er et? Eller tekst-tv?
Send en kommentar
<< Tilbage